Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag og børnesyn

Værdigrundlag og børnesyn

Vi arbejder i Børnehuset Stakhaven ud fra en holdning, at børn skal have lige muligheder for udvikling og læring. Vi anerkender barnet som et unikt individ, men også at som en del af et fællesskab.

Børnesyn:
At inddrage børneperspektiver kan forstås på to måder: at varetage (det man formoder er) børnenes interesser – altså at fungere som børnenes "advokat" – eller mere bogstaveligt at forsøge at afdække børnenes egne perspektiver, meninger og oplevelser i forhold til deres eget liv med henblik på at bruge denne indsigt til at optimere børnenes vilkår og dagligdag. Alle børn skal have lige mulighed for læring og udvikling og de skal have tid til det.

Inklusion:
Alle børns ret til et positiv børnefællesskab og udvikling. 
Alle børn har brug for positive relationer til børn og voksne for at være trygge så de kan udvikle sig og være nysgerrige på verden. Børn har brug for små grupper så de kan mestre de store grupper og nye udfordringer. Vi har fokus på konteksten omkring barnet så det fremmer mulighederne for barnet, kan indgå positivt i fællesskaber. Vi ser på miljø (omgivelserne) og samspilsprocesser så vi kan styrke de fysiske rum, så barnet er i positiv udvikling sammen med andre børn.