Vi har en vuggehave og en børnehave. Vores børnehave er delt ind i tre grupper, en lille-, mellem- og storegruppe.
Grupperne er fælles mellem kl. 7-9 og igen fra kl. 14.45-17 (kl. 16 om fredagen) I dette tidsrum kan børnene gå på opdagelse i vores legemiljøer og lege sammen på tværs af grupperne.
Mellem kl. 9 og 11 er grupperne delt op, hvor grupper laver forskellige aktiviteter. Aktiviteterne er planlagt med henblik på positiv udvikling hos det enkelte barn og fællesskabet.
Grupperne har fællesaktivitet en gang om ugen, hvor der er fokus på et bestemt område. Det kan f.eks. være kreativitet hvor de arbejder med forskellige materialer, klipper, maler, tegner osv. Der kan også være fysiske aktiviteter f.eks. yoga, forhindringsbaner, dans, boldleg osv.